Her kan dagene starte med morgenmad mellem palmerne, fortsætte med nogle timer ved stranden eller poolen og slutte med middag og solnedgang ved vandet. Men Langkawi er også en ø, der er værd at udforske.
Og så ligger Langkawi utrolig godt, hvis du drømmer om at kombinere Malaysia med Thailand. Den lille thailandske paradisø Koh Lipe ligger nemlig kun en bådtur væk, og jeg ville personligt overveje at tage en dagstur dertil – eller endnu bedre, pakke en lille taske og tage et par overnatninger på øen, hvis der er tid i rejseplanen. På den måde får du både Langkawis lidt større øliv og nogle dage på en lille tropisk ø med krystalklart vand og smukke strande.
Pelangi Beach Resort er derfor perfekt, hvis du gerne vil kombinere strand, pool og resortliv med muligheden for at opleve mere undervejs. Et skønt hidden gem til dig, der drømmer om tropiske omgivelser, palmer og strand lige uden for døren – og som måske samtidig vil snige en lille tur til Thailand ind i rejsen.