Noget af det, jeg især husker fra vores ophold, var den helt særlige service. Personalet var utrolig søde og personlige, Cornelius fik blandt andet en lille gave, og hver aften blev der lagt en lille godnathistorie til os på værelset. Det er sådan nogle små detaljer, der gør, at man husker et hotel længe efter, man er kommet hjem.
Dagene kan sagtens bruges hjemme i villaen og ved poolen, men Ubud er samtidig et fantastisk sted at have som base, hvis man gerne vil opleve en helt anden side af Bali end strandene.
Ubud Village Resort er derfor perfekt, hvis du drømmer om at kombinere oplevelser i Ubud med nogle rolige dage i smukke omgivelser. Et lille hidden gem til dig, der gerne vil bo i egen villa med privat pool, vågne op omgivet af tropisk natur og opleve den grønne og rolige side af Bali.