Det særlige ved Octopus er, at selve villaen er oplevelsen. Her kan man vågne midt i den balinesiske natur, spise morgenmad med udsigt over rismarkerne, bruge timer ved poolen og bare nyde roen omkring sig. De åbne rum gør, at man hele tiden føler sig tæt på naturen, og når mørket falder på, ændrer stemningen sig fuldstændig med lydene fra området omkring villaen. Det er derfor et sted, hvor jeg ville sørge for ikke at planlægge alt for mange aktiviteter, men faktisk sætte tid af til bare at være.
Veluvana Octopus er derfor perfekt, hvis du leder efter en overnatning på Bali, der er noget helt andet end et klassisk hotel. Et helt særligt hidden gem til dig, der drømmer om spektakulær arkitektur, privat pool, rismarker og følelsen af at vågne midt i Balis tropiske natur.