Midt i de tropiske omgivelser finder du de smukkeste private villaer, og vi boede i en River Villa med egen pool, der havde direkte forbindelse til den lange pool, som løber gennem resortet. Her kunne vi gå direkte fra vores terrasse og hoppe i vandet – og ærligt, vi havde næsten ikke lyst til at forlade hotellet.
Dagene blev brugt ved poolen, i spaen og med lange morgenmader, og om aftenen spiste vi på hotellets forskellige restauranter. Det er bestemt i den dyrere ende, men også et af de mest fantastiske hoteller, vi nogensinde har boet på. En helt særlig Hidden Gem, hvis du drømmer om et par dage med ren luksus, ro og total afslapning.